Hvert år afholder vi klubmesterskab i dressur. Mesterskaberne bliver afholdt til vores stævne i september, og afholdes enten som D- eller E- stævne. Der skal være minimum 4 tilmeldte ekvipager for at klassen gennemføres. Det vil være muligt at starte en opvarmningsklasse umiddelbart inden mesterskabsklassen. For at være startberettet til at starte selve mesterskabsklassen skal følgende være opfyldt:


    •  Man skal være medlem af Rideklub Vestsjælland 
    •  Kontingent skal være betalt senest 1. april i det år hvor man ønsker at ride mesterskabet
    •  Man skal minimum ride det program man højest har startet indenfor en periode af de 2 tidligere hele kalenderår samt   indeværende år
    • OUT skal endvidere overholdes

Der må startes flere heste i opvarmningsklasserne, men kun 1 hest i selve mesterskabet. 


Mesterskabet i dressur afvikles som procentklasse, hvor højest opnået procent vinder uagtet niveau.

Ved minimum 3 ponyryttere vil mesterskaberne blive delt i pony og hest.

Ellers rides mesterskaberne som samlet klasse.